Æblemuffins

Æblemuffins

Ingredienser:
• 5-6 Grønne Kardemommekapsler eller ca. 1 knsp. kardemomme.
• 1/2 dl. Koldpresset rapsolie.
• 3/4 dl. Yoghurt.
• 140g. Sukker.
• 75g. Brun farin.
• 50g. Finthakkede hasselnødder.
• 140g. Hvedemel.
• 1/2 spsk. Stødt kanel.
• 1 knsp. fint salt.
• 2 tsk. Bagepulver.
• 2 Æg.
• 400g. Æbler.

Fremgangsmåde.
Giver 10 - 12 stk.

Tag kardemommefrøene ud af kapslernerne, rist frøene let på en tør pande, og knus eller stød dem til et fint pulver i en krydderikværn eller morter.
Alternativt kan kardemomme pulver bruges istedet.

Rør rapsolie, yoghurt, sukker og brun farin grundigt sammen i en skål, og rør også de finthakkede hasselnødder i.
Sigt mel, krydderier, salt og bagepulver sammen, og rør æggene i yoghurtmassen et ad gangen skiftevis med de tørre ingredienser.
Fjern kernehuset og skrællen fra æblerne og skær dem i små tern.
Vend æbleternene i dejen og held dejen i 10 - 12 muffinforme, som i forvejen er penslet med rapsolie og drysset med lidt sukker og rasp i bunden.

Bag dine æblemuffins ved 180 grader i ca. 40 minutter, til en strikkepind kan stikkes i kagerne og trækkes ud igen uden at der sidder dej på den.
Lad kagerne hvile lidt. Vend dem så ud af formene og lade dem køle helt af på en bagerist.

Tips: Æbleternene kan erstattes med pærer eller blommer.